Nytårsfortsæt - revideret

Jeg skrev om mine nytårsfortsætter her forleden dag. Men jeg har besluttet mig for at revidere nummer 3, som handler om, at begynde at træne igen. Jeg har nemlig besluttet mig for, at opsige mit abonnement i fitnesscentret.

Igennem min rejse med LCHF de sidste måneder, er jeg begyndt at tro mere og mere på at sundheden kommer indefra, og når der er styr på det, så kommer resten helt af sig selv. Jeg har mange ting jeg skal arbejde med inde i mig selv, og imens jeg gør det, er der simpelthen ikke overskud til træningen - og jeg er dødtræt af konstant at gå og banke mig selv i hovedet med at jeg ikke kommer afsted. Og nu mere jeg banker, des mindre lyst får jeg. Så abonnementet skal opsiges, så jeg ikke skal have det dårligt med det mere - for det er da en super dårlig måde at starte et nyt år på! I stedet vil jeg fokusere på at komme ud i naturen og gå nogle ture, og så vil jeg købe en powerhoop - sådan en er nemlig effektiv, og så synes jeg det er super skægt. What's not to like?

Og så vil jeg nyde, at kroppen fortsat giver slip på de kilo den ikke ønsker skal være der(selvom jeg ikke lige har været på vægten hen over julen), og at jeg generelt bare får det bedre og bedre med mig selv, helt indefra og ud.

Jeg er sikker på, at når jeg har mere overskud, og det begynder at bliver lyst og dejligt udenfor igen, så vil lysten til motion komme igen - og så tager jeg den derfra. Jeg er egentligt ikke specielt vild med at løbe, men jeg bor i et kæmpe stort naturområde, så mon ikke noget powerwalk/jogging kunne blive aktuelt til den tid? Det må jeg se på, når den tid kommer. I hvert fald er det slut med fitness for nu - det er også meget dyrt at betale for, når jeg ikke benytter det, og penge er ikke det der er flest af på su'en, så det er også fint at spare de penge :-)

Lige nu vil jeg fokusere på det nye år, og på at starte det så godt som muligt - og så må jeg hellere lige tjekke nettet tyndt for powerhoops ;-)

Nu hvor jeg har jeres opmærksomhed, vil jeg også benytte lejligheden til at ønske et rigtigt godt nytår - der er ikke så lang tid, til jeg vil gå i køkkenet, og begynde så småt op. Menuen herhjemme er ikke LCHF, men den er super lækker alligevel:

Forret: tapastallerken med Små bagte tomater, små peberfrugter med feta, forskellige bruschettaer, melon med skinke, chorizo, hummus og to slags pesto

Hovedret: Oksemørbrad med hasselback kartofler, rødvinssauce og to slags salater.

Dessert: En mega chokoladebombe af en kage med hindbær/champagnesorbet til.

Og der hører sig naturligvis en overdådig mængde af bobler og rødvin til maden, og senere flere bobler og masser af farverige drinks!

Jeg er enormt bange for fyrværkeri, så hele dagen tilbringes for mit vedkommende derfor indenfor derfor glæder jeg mig personligt mest til at iklæde mig palietter og drikke bobler - mange bobler - så lægger jeg nemlig ikke mærke til fyrværkeriet  ;-)

Godt nytår - vi ses i 2013 :-)


Etiketter: ,