Godnat-meditation og godmorgen-træning

Til nytår besluttede jeg mig for, at opsige mit fitnessabonnement, og i stedet træne hjemme. Helt i starten af januar, var jeg derfor ude og købe et sjippetov, en 1,7 kg's hulahopring, og ringe til at træne armene. Derudover fandt jeg dette træningsprogram, som jeg også besluttede mig for at bruge.
Dagene i januar er gået, og jeg har brugt min hulahopring et par gange. Udover det, har jeg ikke trænet.
Men så i går, skete der noget indeni mig. Inden sengetid, blev jeg pludselig grebet af en lyst til at komme i gang - så derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville træne her til morgen, med det samme jeg vågnede - og på mirakuløs vis, havde jeg stadig lyst da jeg vågnede, og så gjorde jeg det! - Og hvor var det bare skønt, at få pulsen op igen, og virkelig bare mærke kroppen arbejde - SKØNT!

Jeg har skiftet den sidste øvelse på iforms program, ud med sjippetov. Og efter cirkeltræningen, brugte jeg hulahopringen i en halv time. Og den rutine, tror jeg skal til at være noget jeg gør 3-4 gange i ugen. Og jeg vil ikke banke mig selv i hovedet, de uger hvor jeg kun får det gjort 1-2 gange. Det er egentligt ikke så vigtigt hvor ofte jeg gør det, men mere bare at jeg gør det, når jeg har lyst og energi til det.
Apropros energi, så er det da lige netop hvad jeg har, efter træningen - og det er altså en helt ny følelse, for jeg har godt nok følt mig træt og energiforladt den sidste måneds tid. Så alt i alt er det bare win.

Og noget der også har været med til at give mig energi, er at jeg i går mediterede, for første gang i det nye år. Jeg havde helt glemt hvor skønt det er :-)
Jeg mediterede til Jon Gabriels 'Evening visualization', og det var så afslappende og rart. Og det ved jeg jo godt allerede, men det er nemt at glemme. Fra nu af, er det altså også noget der skal foregå lidt oftere. Og ikke kun om aftenen, men også i løbet af dagen, til meditations musik. Som humaniora studerende er der jo ofte rigeligt tid at tage af, så det burde godt kunne lade sig gøre.

Alt i alt er denne her dag bare startet super godt, og jeg er glad - og fyldt med energi :-)

Etiketter: , ,