PMS og snacking

Jeg har PMS. Der kommer altid denne her tid på måneden, hvor det er lige op over, og jeg bare får lyst til at tømme skabene for alt indhold.
Ofte giver jeg efter - for det meste har jeg styrken til, at vælge LCHF snacks.
Men i denne uge, vil jeg rigtigt gerne lade være, for jeg vil gerne se et godt resultat på vægten på tirsdag - og eftersom jeg har valgt, at jeg vil i byen i weekenden, er der altså ikke plads til alle de ekstra kalorier - det er der bare ikke. Men gud hvor er det svært!

Det er jo ikke fordi jeg er sulten - nej, jeg er lækkersulten. Og det er ikke en god nok grund til at spise. Jeg har spist en stor frokost, og den ligger stadig i min mave og mætter mig godt. Og alligevel frister skabene og køleskabet mig. Det er lidt absurd, hvad en omgang ekstra hormoner, kan gøre.

Nå, men her får i altså lige en lille liste, over ting som jeg synes kan hjælpe på lækkersulten:

1. Gå en tur
2. Børst tænder
3. Dyrk motion
4. Spis ekstra med fedt, hele dagen igennem.
5. Drop sukkererstatningerne - de kan trigge trangen, så du får lyst til mere.
6. Allier dig med en god ven/veninde, som du kan skrive til, for at holde dig på måtten.
7. Lav en lækker, mættende aftensmad, som stimulerer dine smagsløg.

Selv vil jeg udføre dem alle undtagen nummer et i dag!

Hvad gør du, når sukkertrangen melder sig?

Etiketter: , ,