Jeg er så udmattet.....

..... Og sukkertrængende!
Jeg er lige vågnet, efter en lur på ... 3 timer. Jep. Faldt i søvn på sofaen, og så gik der lige 3 timer, inden jeg vågnede igen. Har haft besøg af en veninde det meste af dagen, og vi havde det super sjovt, og det var dejligt. Vi fik også talt alvorlige ting igennem. Men ud på eftermiddagen, blev jeg bare enormt udmattet, så siden hun gik, har jeg nærmest bare ligget på sofaen, og til sidst faldt jeg så i søvn.
Ikke alene har jeg trukket stikket, men min krop, sådan helt fysisk, har bare erklæret undtagelsestilstand, og der er intet jeg kan gøre, andet end bare at finde mig i det. Jeg er simpelthen ikke i stand til at bekæmpe det, og det skal jeg vel egentligt heller ikke. Når kroppen begynder at sige fra i så høj grad, ja, så er der jo nok noget om det.
Og nøj, hvor tanken om psykologaftalen i morgen bare gør mig træt. Men jeg ved jo godt, at der skal tages hul på bylden, så afsted med mig.

I går eftermiddags, blev jeg grebet af et DIY projekt, med at pakke kasser ind i noget hyldepapir jeg havde liggende. Og efter det, stod jeg i køkkenet hele aftenen, og fabrikerede snacks. Og her til morgen forsatte jeg med snacksne, indtil min veninde kom ved 11-tiden. Det er to yderligheder; På den ene side, så fordyber jeg mig fuldstændig i ting, hvor jeg kobler af, og kun skal koncentrere mig om det, og på den anden side, sidder jeg også bare i sofaen og laver ingenting, og før jeg ved af det, har jeg bare siddet sådan i to-tre timer. Det er skræmmende, men jeg accepterer det.

Og så er der sukkertrangen. Gud, hvor har jeg bare sukkertrang. Og selvom jeg har fabrikereret fem forskellige slags snacks i køkkenet, kan ingen af dem tilfredsstille mig. JEG VIL HAVE SUKKER. Jeg har lyst til at tage i Bilka, og bruge flere hundrede kroner på mælkechokolade, hariboslik, malaco, cola, vindruer(Jo, det er også slik), karamel - you name it!
Da jeg så modtog min pakke fra nicehair i dag, med nye shampoo forsyninger, så vidste jeg jo godt, at der ville ligge en af de der små haribo-poser(som man engang kunne købe til en krone), for sådan en er der altid med. Og ganske rigtigt - det var endda vingummibamser. Der var hele 7 mini-vingummibamser, og dem valgte jeg så at spise - bare fordi.
Og så har jeg lavet et aftale med mig selv; Hvis jeg stadig har lige så meget trang til sukker i morgen, efter min psykologaftale, så må jeg købe noget. For forbuddet inde i mit hoved hjælper i hvert fald ikke noget. Og jeg tror sandsynligheden til, at jeg har lyst, efter at have snakket med psykologen er lille - men hvis den er der, så gør jeg det. Jeg må nemlig få alt det sukker jeg vil - bare ikke i dag. 


Etiketter: , , , ,