I går oplevede jeg for første gang, i hele mit liv, at jeg glemt at spise. Jeg glemte simpelthen min morgenmad - tænk at man kan det! Jeg stod op kl. 9 og gjorde hovedrent til omkring kl. 13.30, hvor jeg så mærkede sulten, og lavede mad.
Hele mit liv, har mine tanker kredset om mad. Alt har handlet om det næste måltid. Man taler om, at de oplever denne følelse forsvinder, når de er på LCHF kosten, men det har jeg ikke oplevet. Jeg tænker stadig på mad, mange, mange gange om dagen. Jeg elsker mad og jeg elsker at spise, og derfor er det vel også meget naturligt, at jeg ofte tænker på mad. Og derfor er det jo ekstra mærkeligt, når jeg pludselig glemmer at spise.
Men det blev altså min første periodiske faste, fra omkring kl. 20 til 13.30. Det er alligevel mange timer.
Oplevelse har fået mig til at tænke på, om periodisk faste, som jeg ellers hidtil har nægtet kunne være noget for mig, alligevel er det.
Problemet er bare, at jeg er dødsens bange, for at være/blive sulten. Jeg forbinder det, med en næsten angst lignende følelse, at være sulten, og ikke få mad. Det er nok en skade, fra alle mine år med besættelse af kalorie-tælling. Men denne gang er der jo en forskel - jeg nægter ikke mig selv mad, for hvis jeg bliver sulten, jamen, så kan jeg jo bare spise? Jeg skal ikke overholde noget bestem tal, eller begrænse mig selv. Hvis jeg bliver sulten, kan jeg til hver en tid, afbryde fasten, uden det er et problem.
Og så er der vel ikke rigtigt nogen undskyldning, for ikke at afprøve det, vel? ;-)
Men hvad er ideen, med periodisk faste?
Jo, ideen er jo den, at kroppen har rigtigt godt af en pause fra at spise - ikke at man skal spise mindre, men det vindue hvor man indtager maden, er mindre. . Det er både godt for fordøjelsen, men også for forbrændingen. Når kroppen får en pause, fra den kontinuerlige strøm af mad, jeg konstant byder den, kan den begynde at forbrænde fedt, ved at bruge energien, som allerede er der, nemlig i mine fedtdepoter. Og det er da totalt win!
Så hvorfor er jeg så bange for at prøve det?
Jo, jeg er bange for at opleve mega stort fald i mit blodsukker, og dermed falde i overspisnings-fælden. Det er skræmmende for mig, men måske det i virkeligheden, ville være super sundt for mig, at overskride den grænse, og bryde med min frygt?
Konklusionen? Jamen, det skal da afprøves!
Jeg vil derfor faste efter det der hedder 16/8, fra kl. 18 (Altså skal mit aftenmåltid indtages inden 18) til kl. 10 og fra kl. 10-18 vil jeg så spise mine måltider.
Og ved I hvad? Det lægger sig virkelig tæt op af, hvad jeg allerede gør. Det der bliver anderledes er, at vi får et mere fast tidspunkt, hvor vi skal spise aftensmad, og at jeg, de morgener hvor jeg møder kl. 8, spiser morgenmad 3 timer senere end normalt, og morgenmaden bliver to-go. Det kan jeg da sagtens klare, ikke?Og nå ja, så betyder det jo ingen aften-snacks, men det prøver jeg jo i vid udstrækning allerede på, så ikke så meget nyt der :-)
Så altså, for at opsummere:
1. Jeg vil få den samme mængde mad som før
2. Det kan hjælpe min fedtforbrænding
3. Jeg får mindre travlt på de tidlige morgener, fordi jeg kan forberede min morgenmad dagen før, og have den med i tasken. Så skal jeg reelt set bare lave kaffe, og putte termokande og madpakke i skoletasken.
Hvornår begynder jeg? Jamen, hvorfor ikke bare begynde i morgen? I morgen vil jeg spise morgenmad, når jeg bliver sulten, og så vil jeg spise til kl. 18. Og så går det løs med fasten. Jeg glæder mig faktisk, jeg tror det bliver en god oplevelse. Selvom de kommer til at synes jeg spiser utroligt meget, når jeg skal være på uni fra 8-16 på mandag - De ser mig jo normalt ikke spise morgenmad ;-)
Og ved I hvad? Det giver mig jo en super god undskyldning, for at skrive en masse blogindlæg, om hvordan det går. Som målsætning vil jeg gerne skrive en opdatering hver dag, efter jeg har spist aftensmad, og så vil jeg tage nogle dage, hvor jeg lave mad-billede-dagbøger. Lyder det ikke meget fint? :-)Etiketter: IF, LC, LCHF, periodisk faste, PF, Weightloss