Kage, der ikke feder

Endelig er den her: Kagen der ikke feder! Og hvorfor gør den så ikke det, spørger du måske? Jo, svaret er simpelt: Al kage, der indtages i en eksamensperiode, bliver automatisk til en negativ kalorie, og derfor feder den ikke. Så hvis du, ligesom jeg, sidder midt i din eksamensperiode, så kan du bare spise løs!
Køber du den ikke? Nå, men det må du jo selv om - jeg tror til fulde på denne teori. Og derfor hoppede jeg i eftermiddags i køkkenet, efter nogle vældigt produktive timer foran computeren. Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift, men har rettet til, så den passer til mine smagsløg. Jeg skal nemlig betro jer noget; Jeg kan ikke lide citrus i kager :-O Jeg ved godt der er underligt, men sådan er det altså. Derfor skal der altid rettes lidt til, når en opskrift på kage indeholder citrus, og der skal gives noget andet smag i stedet for - jeg bruger som regel bær, og det har jeg også gjort her. Og nå ja, så ville jeg i øvrigt også gerne have en bagt bund, så jeg bagte den. Og så blev jeg også nødt til at gøre bunden lidt større end i den originale opskrift, fordi min eneste(og meget gamle) springform er ret stor, og jeg ville ikke have bunden alt for tynd :-)







Low(er) carb cheesecake - naturligvis uden sukker og mel

- Læs hele opskriften, inden du går i gang. 

Det skal du bruge:


Bund:
170 gram mandler
110 gram blødt smør
1 æg
25 gram hørfrø
2 spsk sukrin gold
Et drys flagesalt

Fyld:
1 pakke(200 gram) flødeost (ikke light!)
200 gram græsk yoghurt 10% eller tilsvarende syrligt mælkeprodukt
2 æg
3 blade husblas
1 spsk sukrin melis
1 stang vanilje eller 2 tsk vaniljepulver

Topping:
250 optøede eller friske bær (jeg brugte blåbær, men forestiller mig også, at hindbær ville være vældig godt)
2 blade husblas
1 tsk sukrin melis
½ dl vand

Sådan gør du:

Bunden
Start med at tænd ovnen på 180 grade varmluft.
Start med at male mandler og hørfrø til "mel". Herfter blandes det sammen med de øvrige ingredienser i en skål - jeg brugte bare fingrene. Når det er godt æltet igennem, og er blevet til en slags dej, fordeles det i en smør-smurt springform, og bages i den opvarmede ovn i omkring 10 minutter. Hold øje med den, den skal bare lige tage farve. Herefter sættes den i køleskabet en times tid så den kan køle ned.

Topping
Mens bunden bager, putter du ingredienserne til toppingen i en gryde, og koger dem op. Bare lad dem stå og boble i de ti minutter. Herefter sættes de på køl, sammen med bunden.

Fyld
(Start med at putte alle fem blade husblas i koldt vand.)
Når bunden og topping er ved at have kølet ned, kan du begynde på fyldet.
Start med at putte flødeost, yoghurt, vanilje og sukrin i en skål og pisk det godt. Herefter deler du æggene, og putter hviderne i sin egen skål, og blommerne ned til fyldet. Pisk igen fyldet, og pisk herefter æggehviderne stive.

Husblasen
Herefter skal du tage husblasen op af vandet, og smelte den over vandbadet. 2/5 dele af den, putter du i toppingen, og rører godt rundt. Så skal den sættes på køl.
Resten af husblasen hælder du i fyldet, sammen med de stive æggevider, og så skal masse piskes godt igennem.

Fyldet kan nu hældes over bunden, og herefter stilles den også på køl. Efter ca. to timer, kan du tage kagen ud, og fordele din topping over den. Så skal den på køl igen i minimum to timer, men gerne længere.

Herefter kan den serveres, og jeg lover jer, I bliver ikke skuffede. Bon appetit!

Etiketter: , , ,