Varm ostedip fra 'Mæt og slank med LCHF'

I går kunne I læse om min store begejstring for Jane Faerbers nye bog 'Mæt og slank med LCHF'.  Så snart jeg havde fået bogen i mandags, lavede jeg en madplan ud fra den. Jeg har selv sammensat retter hist og her, af forskellige komponenter i opskrifterne. Fra en af opskrifterne stjal jeg således den varme ostedip. Og den er allerede min totale yndlings dip/sovs/tilbehørsting i hele verden - Seriøst, det er den!  Den smager SÅ fantastisk, den mætter helt vildt og så tror jeg, at jeg kan få min mand til, at spise hvilken som helst grønsag, hvis bare der er ostedip på. Win-win!

Jeg er jo ikke så god til, at følge en opskrift til punkt og prikke. Mest af alt fordi, jeg med min SU ikke har råd til, at købe alle mulige forskellige ting, som vi i øvrigt heller ikke kan nå at spise. Derfor erstatter jeg lidt ud fra hvad der er på tilbud, og hvad jeg har i køleskabet. Og det gjorde jeg altså også her - men det er en minimal forskel!
Dippen er god til nærmest alle grønsager, og nogle bagte grønsager+den ville kunne udgøre en ganske fornem vegetarisk ret. At droppe ideen om kød hver dag, er jo ikke kun godt for miljøet, men også for pengepungen, hvilket man kun kan sætte pris på, når man er studerende. I øvrigt så er den altså virkelig god til de her kolde vinterdage, for den giver både glæde(grundet den gode smag, ikke?), og varme indefra og ud :-)

Varm ostedip

Varm ostedip fra mæt og slank med lchf
 Jeg serverede ostedippen med en fad med bagt broccoli, rosenkål og kylling samt smørstegt hvidkål. 

Varm ostedip fra mæt og slank med lchf

Det skal du bruge

1 spsk olivenolie
1 lille løg finthakket
1 fed hvidløg finthakket
1 dl marscapone(opskriften foreskriver 38% creme fraiche, så her har jeg ændret)
2 dl revet ost - jeg brugte en god, lagret rød cheddar
1 stor tsk chili
En smule paprika
salt og peber
Evt. en smule røget paprika, hvis du har det på lager.

Sådan gør du

Varm olien forsigtigt op i gryden - olivenolie tåler ikke høj varme
Svits løg og hvidløg heri.
Når de er bløde, tilsættes marscapone(eller creme fraiche), krydderier og ost. Osten skal smelte, og det tager omkring 8-10 minutter ved lav varme. Det skal ikke koge.
Herefter serveres den varm! Bon appetit :-)

NB! Jeg hældte resten af den over nogle grønsager på panden til frokost dagen efter, og det fungerede upåklageligt.

Har du i øvrigt husket, at deltage i min give-away, hvor du kan vinde bogen? Ellers kan du gøre det lige her.

Etiketter: , , ,